Kategoriarkiv: Livets små ting

Så kom jeg i Tivoli i København for første gang

Jeg er en fyr på 41 år, og jeg er nok den eneste på min alder, der aldrig har været en tur i København. Det virker måske også lidt underligt, men mine forældre har aldrig taget med der over, og jeg har faktisk aldrig været i København før nu. Grunden til at skulle til København denne var, at vi skulle derover sammen med 5 andre vennepar. Læs resten

Forårsoprydning

Bedst som jeg forleden troede, at det var tid at gå i haven og få styr på alle de bede, der pt. er dækket af blade og grene, fik jeg mig en rigtig kedelig overraskelse. I min søgen efter greben i værkstedet gik det nemlig op for mig, at hele værkstedet og garagen ligner et bombet… Vinteren over har jeg af gode grunde ikke befundet mig i værkstedet andet end når jeg har hentet sprinklervæske til bilen, og derfor har jeg ikke tænkt over, at alting roder, som det gør.

I stedet for at tage greben med ud i haven, valgte jeg derfor at trække i mit fineste arbejdstøj -og rydde op i værkstedet. Umiddelbart synes opgaven måske kedelig, men efter at være stødt på de første 2-3 ting, jeg faktisk ikke vidst, vi havde, blev det faktisk helt spændende at rydde op derude. Det skal lige siges, at min frue og jeg bor på et nedlagt landbrug, og at vi derfor ikke selv har fyldt alt det skidt og ragelse ind i værkstedet, som nu ligger og fylder. Da vi overtog stedet, fulgte værkstedsinventar mv. med i købet.

Blandt de ting, jeg ikke vidst, vi havde, var en gammel valse, en flot gammel le, 4 vinterdæk til en morris mascot!? + et par reservedele, en masse stenalderfund; økse, knive etc. og en masse gamle aviser, der stadig var i læsbar stand. Jeg har aldrig været den store samler eller tingfinger, men det her var rent faktisk rigtig spændende at gå på opdagelse i. Aviserne var fra 50’erne, og selvom fruen bad mig smide dem ud, har jeg nu lagt dem i udestuen, så jeg kan læse dem ved lejlighed.

Der var selvfølgelig også flere ting, jeg allerede vidste, vi have, men som jeg bare ikke havde kunnet finde i lang tid. Heriblandt mine lavasten til grillen, som jo rent faktisk skal bruges inden længe, alle mine vaskeskind, bilshampoo og vinylrens. Derudover fandt jeg en masse haveredskaber; små planteskovle, lugejern og river samt en masse forskellige potter og krukker. Ting, som ihvertfald fruen bliver glad for at se igen.

Mange af de ting og dingenoter, jeg fandt i værkstedet, har vi som sådan ikke brug for. Den tidligere ejer var tilsyneladende morris-entusiast, hvilket jeg sagtens kan forstå. Jeg har længe drømt om at købe en veteranbil, men da hverken økonomien eller håndværkerevnerne rækker til at skrue på gamle biler, vil jeg i stedet forsøge at sælge reservedele + dæk via Den Blå Avis eller een af de andre annoncesider på nettet. Mon ikke, at de ting, jeg fandt, kan betale en fin timeløn for oprydningen?

Alle vores haveredskaber hænger nu fint og flot på væggen, og gulvet er ryddet og fejet. Der er smidt en trailerfuld skidt og ragelse på genbrugen, og de ting, der skal sælges er stillet klar til afhentning. Jeg ved slet ikke, hvordan værkstedet nogensinde er kommet til at se sådan ud, som det gjorde… Derimod ved jeg, at det ikke kommer til at ske igen. Fremover sørger jeg for at hænge tingene rigtigt, når de er blevet brugt, ligesom ungerne og fruen får samme retningslinjer at følge.

Cafe hygge i københavn

Jeg efterlyser en hyggelig cafe i københavn som servere en god brunch buffet. Jeg vil gerne invitere min dejlige kæreste på en julehygge tur i københavn, og jeg har ladet mig fortælle at man skal booke bord i god tid hvis man skal spise brunch i københavn 🙂 Læs resten

Livet er hårdt som gravid

Når man finder ud af at man er gravid, finder man hurtigt ud af, om det er en ønsket eller uønsket graviditet. De fleste bliver over ud lykkelige. Men mange mennesker i dag bliver gravid ved en ups’er, og får en abort, hvis et barn ikke lige passer ind i ens liv. Hvilket også er fint nok, hvis man inderligt ved, at man ikke vil være klar til at blive forældre, eller hvis man simpelthen ikke har økonomi til det. Men her tænker jeg bare på hvor ligeglade kvinder er i dag mht. at have beskyttet sex. De tager tingene som de kommer, og hvis de bliver gravide, ”ja, så får jeg bare en abort”, som bliver betalt af alle de danskere der betaler skat. Har du lyst til at betale for en uansvarlig piges færden? Ikke jeg! Jeg synes at man selv burde betale! Læs resten