Dametøj til mormor

Mormor på 82 er en herlig kvinde, som jeg elsker og har et tæt forhold til, hun er min fortrolige, og mit held er, at hun altid har lyttet og aldrig været fordømmende overfor det, jeg gennem tiden har fortalt hende.

Nu besøger jeg ikke mormor, bare fordi jeg har problemer eller trænger til at snakke om min dagligdag, jeg besøger hende også, fordi hun på trods af sin alder er interesseret i mode og design. Hun har gennem alle sine arbejdsår beskæftiget sig med modetøj, især dametøj, og har i sin pensionisttilværelse formået at holde sig opdateret med hensyn til modens luner. Hun har en stor viden om, hvordan man skal klæde sig, og hendes anvisninger er bestemt ikke gammeldags, og derfor opsøger jeg min mormor, når jeg skal købe tøj til en speciel anledning. Hun giver klare anvisninger på, hvilket snit jeg skal vælge, og hvilke farver der klæder mig bedst.

Min bedste venindes første barn skal døbes, og hun har bedt mig om at være gudmoder til drengen, hvilket jeg er meget stolt af. At være gudmor betyder, at jeg skal bære barnet og overfor menigheden bekræfte min kristne tro. Efter den kirkelige handling er vi inviteret til reception på byens fineste hotel, og det ligger i kortene, at man som gudmor holder en lille tale til barnet og forældrene.

Jeg tog derfor hen til mormor for at få gode råd og vejledning om, hvilket tøj jeg skulle vælge til barnedåben. Mormor elsker sådanne udfordringer og foreslog med det samme, at jeg skulle vælge en kjole i blå nuancer, en kjole i et tækkeligt snit, som hun sagde og tilføjede, at en gudmors kjole skal være enkel og smuk men ikke vække opmærksomhed, for dåben drejer sig om barnet.

Besøget hos min mormor endte med, at vi begge tog ind til byen for at vælge en kjole, jeg kunne bruge til barnedåben og den efterfølgende reception. Faktisk var jeg glad for, at mormor tog med, for hun kunne stille de rigtige spørgsmål til kvalitet og pris, men hun var også kritisk overfor mig i forhold til de forskellige kjolers snit og farve.

Jeg forelskede mig i en kjole fra Vero Moda, en lys blå drøm i råsilke med bådformet hals og et meget enkelt kropsnært snit. Heldigvis var mormor enig med mig, men hun mente, at når jeg købte så smuk en kjole til en stor anledning, var det lige så vigtigt, at tilbehøret matchede kjolen og stilen. Derfor hev hun mig over i butikkens afdeling med accessories og fandt hurtigt et kort halssmykke med et lille kors i dybblå perler, som hun med det samme bedyrede ville passe perfekt til min lyse blå kjole.

Da vi gik ud af forretningen, tog mormor mig under armen og hviskede, nu går vi over og kigger på tasker, du bliver nødt til at være fuldendt til barnedåben, og det bliver du kun, hvis du har en matchende taske til din smukke kjole, og hun sluttede med at sige, at hun ville betale for tasken.