Køb af arbejdstøj

Er du som mester/arbejdsgiver i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig at købe arbejdstøj til dine medarbejdere, vil jeg i dag hjælpe dig lidt på vej. Sagen er nemlig den, at udover at beskytte dine medarbejdere imod dumme skader, vil du, som arbejdsgiver også få en masse gode ting ud af din investering.

Sikkerhedskrav og –standarder

Køber du arbejdstøj og sikkerhedsudstyr hos en autoriseret forhandler af den slags, kan du være sikker på, at både tøj og sko lever op til de krav og standarder, som stilles til arbejdsbeklædning i dag. Skoene vil holde arbejdernes fødder beskyttet for skarpe genstande, tunge ting, varme eller kulde, mens tøjet ligeledes beskytter mod diverse udefrakommende ting som f.eks. splinter, kemikalier, flammer o.lign.

Sørg for , at du køber det rette tøj til den rette faggruppe. Spørg i butikken, om tøjet, du kigger på, lever op til de sikkerhedsnormer, der gælder i din branche.

Derfor er de så vigtigt

Som du sikkert har hørt mange gange før, kommer sikkerheden frem for alt andet, når der f.eks. arbejdes på en byggeplads. For at kunne udføre arbejdet forsvarligt, er det vigtigt at have det rette udstyr og beklædning. Det vil dels spare dig og dine medarbejdere for ulykker, dels spare dig for en masse penge og bøvl med forsikringsselskaber mv., hvis uheldet skulle være ude.

Sænk dit ansvar

Køber du godkendt arbejdstøj til dine medarbejdere, sænker du samtidig din risiko for at hænge på en forsikringssag, at dine medarbejdere bliver langtidssyge, eller at du skal gå med dårlig samvittighed over at en medarbejder er kommet til skade, fordi du sparede på sikkerheden. Det er i sidste ende virksomhedens ansvar, at medarbejdere er klædt rigtigt på til jobbet, og derfor er der ingen vej udenom, hvis du vil minimere risikoen for udforudsete udgifter og bekymringer.

Virksomhedens image

En anden ting, som det rette arbejdstøj hjælpe på, er virksomhedens image. Driver du en festudlejningsvirksomhed vil du sikkert vide, at kunderne tager bedre imod et hold medarbejdere i ens tøj og sko. Dels ser det bedre ud, dels virker det mere professionelt, når et hold går i ens tøj. Potentielle kunder vil desuden lægge mærke til tøjet og et evt. logo, hvis du sørger for at have et særligt kendetegn trykt på tøjet. Det vil måske betyde, at de kontakter dig, næste gang, de har behov for fest- eller teltudlejning.

Bedre overblik

Hvis allerede du betaler for dine medarbejderes tøj, kan du minimere tiden, du bruger på at tjekke kvitteringer, hvis du laver en fast aftale med en arbejdstøjsbutik. De fleste butikker tilbyder oprettelse af konti, hvorpå dine medarbejdere kan handle ud fra de betingelser, du har sat. Du kan f.eks. udvælge en række forskellige arbejdsbukser, -jakker og sko, som medarbejderne må vælge i mellem – og så kan de selv logge på butikken via internettet og bestille den størrelse og model, de mangler. Herved slipper du også for, at de bruger deres arbejdstid på at køre i tøjbutikker for at hente tøj. Ved bestilling via internettet leveres det nemlig lige til døren.

Vil du vide mere om køb af arbejdstøj via internettet kan du ringe rundt til de forskellige forhandlere, som findes eller skriver i kommentarfeltet herunder. Så skal jeg gøre mit bedste for at besvare de spørgsmål, du måtte have.

109 thoughts on “Køb af arbejdstøj

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *